Introduktion: Græs til folde – hvorfor er det så vigtigt?
Et stærkt og tæt græstæppe er fundamentet for gode hestefolde. Det giver hestene naturlig beskæftigelse, stabilt grovfoder og et mere tørt og sikkert underlag. Samtidig beskytter et sundt græsrodnet jorden mod erosion og mudder, og det gør folden lettere at holde ren. Når man arbejder seriøst med tips til såning af græs, investerer man derfor både i hestenes trivsel og i ejendommens langsigtede værdi.
På mange hestesteder er de typiske udfordringer de samme: overgræssede pletter, store mudderområder ved porte og foderpladser, samt ukrudt og “vraggræs”, som hestene ikke vil æde. Det slider ikke kun på øjet – det giver også dårlig udnyttelse af græsset og øger risikoen for skader og sygdomme, fx hudproblemer i konstant fugtige områder.
Målet med en god græsmanagement er derfor tredelt: holdbare folde, sundere heste og mindre dagligt arbejde. Med den rigtige plan for såning, eftersåning, gødskning og brug af skiftefolde kan man reducere mudder, holde ukrudtet nede og give græsset de bedste vækstbetingelser. Resten af artiklen guider dig trin for trin gennem de vigtigste valg, fra frøpose til færdig græsfold.
Hvad du får ud af at planlægge såningen
Når du planlægger såning og brug af foldene i god tid, kan du ofte nøjes med mindre reparationer hvert år fremfor dyre totalomlægninger. Det sparer både penge, tid og frustrationer.
Valg af græsblanding til hestefolde
Valget af græsblanding er afgørende, hvis du vil have en slidstærk fold, der både tåler hestens hove og matcher deres fodringsbehov. Almindelig plænegræs er udviklet til at se pænt ud og tåle hyppig klipning – ikke til intensiv græsning. Mange plæneblandinger indeholder for meget rajgræs og fine sorter, som hurtigt brænder af eller bliver for sukker- og proteinrige til nøjsomme heste.
Til hestefolde anbefales robuste og relativt nøjsomme arter som rødsvingel, engrapgræs, timothe (hundegræs), strandsvingel og eventuelt lidt kamgræs. De danner dybe rødder, et tæt tæppe og tåler både slid og perioder med tørke bedre end rene rajgræsblandinger.
Mange rådgivere fraråder store mængder rajgræs, fordi det vokser ekstremt hurtigt, let dominerer de andre arter, og ofte har højt indhold af sukker og protein; et problem for heste med tendens til overvægt eller stofskifteproblemer. I specialblandinger til hestefolde indgår ofte også urter som cikorie, vejbred og kløver i små mængder, og her kan det være en fordel at vælge en gennemprøvet fagblanding fra fx landbrugscenter eller fagwebshops som, blandt andre, græs.dk, som kender forskel på plæne- og markfrø til heste.
Natureng og urteblandinger
Ønsker du mere biodiversitet og mere fiberrigt, næringsfattigt græs, kan du vælge natureng- eller urte-græs-blandinger. De giver ofte lavere foderværdi, længere strå og flere urter, hvilket passer godt til robuste racer og heste i let arbejde.
Jordbund og forberedelse før såning
Et godt resultat handler mindst lige så meget om jord som om frø. Start med at vurdere jordtypen: sandjord dræner hurtigt, men holder dårligt på vand og næring; lerjord holder godt på vand, men kan blive tung og våd; muldjord ligger midt imellem. Sandjord har ofte brug for mere organisk materiale (kompost, husdyrgødning), mens tung lerjord har gavn af sand og strukturforbedring, så rødderne kan trænge ned.
Før såning bør folden fræses eller grubbes, hvis jorden er meget kompakt, og derefter planeres, så der ikke står vand i huller. Grove knolde skal slås i stykker, så frøene får god jordkontakt. Jo mere jævnt, jo lettere efterfølgende slåning og harvning.
Jordforbedring med kompost, muld eller plænedress øger jordens evne til at holde på fugt og næring og giver en mere stabil vækst. Husk også pH: de fleste græsarter trives bedst ved pH 6-6,5. Er jorden sur, kan det betale sig at kalke i efteråret eller tidligt forår, så kalken når at virke inden såning og gødskning.
Praktisk tjek af jorden
En simpel jordbundsanalyse eller pH-testkit giver et solidt grundlag for at beslutte, om du skal tilføre kalk, fosfor eller kalium, før du sår.
Såtidspunkt og strategi for såning
Tidspunktet for såning har stor betydning for spiringsprocenten. Til nyanlæg af folde er forår (april–maj) og sensommer/efterår (august–september) typisk bedst. Her er jorden som regel lun og fugtig, men ikke gennemblødt. Sommerens varme og tørke gør nysået græs sårbart, fordi de små spirer hurtigt kan tørre ud.
Vælg en periode med jævn jordfugtighed og stabile temperaturer omkring 8–15 °C i jordoverfladen. Undgå kraftige regnskyl lige efter såning, da frøene kan skylles sammen i render eller pøle. Omvendt vil en lang tørkeperiode uden mulighed for vanding også give dårlig fremspiring.
Som tommelfingerregel ligger såmængden til hestefolde typisk på 20–30 kg frø pr. hektar ved nyanlæg, afhængigt af blanding og jordtype. Ved eftersåning bruges ofte lidt mindre, fx 10–20 kg/ha, men fordelt meget jævnt. Hellere lidt mindre frø og god jordkontakt end store mængder, der ender oven på tør jord, hvor de ikke spirer.
Strategi: ét hug eller ad flere omgange
På større arealer kan det være en fordel at dele såningen op i flere mindre felter og forskudte tidspunkter, så du altid har nogle folde i fuld drift, mens andre er under anlæg eller hvile.
Praktisk såning på folden
Når jorden er klar, handler gode tips til såning af græs om systematik. Ved nyetablering starter du med bar, jævn jord uden store sten, rødder eller gamle tuer. Så frøene enten med en såmaskine eller en hånd-/skivespreder. Del den samlede frømængde i to, og så først på langs og derefter på tværs – det giver mere ensartet dækning.
Efter såning rives frøene let ned i det øverste jordlag, så de hverken ligger helt frit eller bliver begravet for dybt. En let tromling ovenpå forbedrer jordkontakten og mindsker risikoen for, at frøene tørrer ud eller blæser væk.
Vanding er kun nødvendigt, hvis vejret er meget tørt. Vand hellere sjældent og grundigt end ofte og overfladisk, så rødderne søger nedad. Undgå dog, at jorden står vandmættet – det kan få frøene til at rådne. Hestene må først på, når græsset er godt rodfæstet, typisk når det er 10–15 cm højt og ikke kan trækkes op i totter.
Hvornår må hestene græsse første gang?
Lad hestene gå kortvarigt og med få dyr de første gange. Overvåg slid og trædskader nøje – det er bedre at tage dem af en gang for meget end én for lidt.
Eftersåning og forstærkning af eksisterende folde
Eftersåning er ofte den mest realistiske løsning på brugte hestefolde, hvor du ikke kan undvære arealet i længere tid. Det giver mening, når der stadig er rimelig græsdækning, men tydelige bare pletter eller tyndt græs. Er mere end ca. 50–60 % af arealet bar jord eller ukrudt, kan en totalomlægning være mere effektiv.
Forberedelse er nøglen: slå græsset meget kort eller lad hestene bide det ned, før du eftersår. Fjern gerne store ukrudtsplanter manuelt, og riv dødt materiale væk, så frøene får jordkontakt. På meget slidte pletter kan du løsne overfladen let med en harve eller rive.
Der er forskel på pletsåning og eftersåning af hele arealer. Pletsåning bruges på mudder- og indgangsområder, mens en let udsåning over hele folden giver tæthed og styrke. Vælg en robust, slidstærk blanding, gerne med engrapgræs og rødsvingel samt de arter, der allerede trives på din jord.
Praktiske medlemstips til eftersåning
Mange har gode erfaringer med at gå systematisk felterne igennem med en skivespreder, så i to retninger og derefter tromle let. Planlæg eftersåning til perioder, hvor du kan holde hestene helt væk fra folden i mindst 3–4 uger.
Gødskning og kalkning af folde
Heste gøder naturligt folden, men aldrig jævnt. Der opstår kraftigt gødskede “latrinområder” og magre “græs-øer”. Det giver ujævnt græs og meget vraggræs. Derfor kan det være nødvendigt at supplere med målrettet gødskning, særligt på arealer der hyppigt slås til hø eller udsættes for hårdt slid.
En moderat mængde kunstgødning eller organisk gødning kan styrke græssets tæthed og konkurrenceevne mod ukrudt. Vælg gerne gødning med langsomt frigivet kvælstof og uden ekstremt højt proteinindhold, så græsset ikke bliver alt for næringsrigt til nøjsomme heste. Fosfor, magnesium og natrium spiller også en vigtig rolle for planternes rodudvikling og sundhed, og mangler afsløres ofte i jordbundsanalyser.
Kalkning i efteråret er en enkel måde at justere pH på og forbedre optagelsen af næringsstoffer. På sure jorde kan regelmæssig kalkning hver 3.–5. år være nødvendig for at holde pH på et niveau, hvor græsset trives bedre end ukrudtet.
Praktisk håndtering af hestepærer
Opsamling af gødning på mindre folde eller kombinationen af kædeharvning og periodisk hvile kan hjælpe med at fordele næringen og reducere vraggræs-pletter.
Forebyggelse af overgræsning og slid
Selv det bedst såede græs kan ikke tåle konstant, hårdt slid. Forebyggelse af overgræsning er derfor lige så vigtig som selve såarbejdet. Ved at inddele arealet i flere mindre skiftefolde kan du styre, hvor længe hestene går hvert sted, og give græsset nødvendig hviletid.
Hviletid afhænger af sæson og belastning, men som tommelfingerregel skal græsset have pause, når det er bidt ned til 4–5 cm, og hestene bør først tilbage, når det igen er 8–10 cm. For kort græs svækker roden og øger sukkerindholdet, mens lidt længere græs giver mere robusthed og lavere metabolisk belastning.
Anlæg gerne vinter-/mudderfolde med sand eller stabilgrus til de våde måneder. Det skåner græsfolde for ødelæggende tråd og mudder og reducerer risikoen for muk og andre hudproblemer. Slidte ind- og udgangsområder kan eventuelt forstærkes med dræn, fliser, gummimåtter eller rullegræs på sigt.
Justering efter antal heste og jordtype
Tænk altid antal heste, vægt, temperament og brug (døgnfold, dagfold) ind i, hvor mange kvadratmeter pr. hest du reelt har – og justér græsningstiden derefter.
Håndtering af ukrudt, giftige planter og “vraggræs”
Et tæt og sundt græstæppe er det bedste værn mod ukrudt, men i hestefolde vil der næsten altid dukke uønskede arter op. Typiske problemplanter er tidsler, skræpper, brændenælder, ranunkler og i nogle områder også giftige arter som engbrandbæger. Disse bør holdes nede, før de sætter frø.
Mekanisk bekæmpelse er ofte førstevalg: slåning eller pudsning flere gange i vækstsæsonen svækker mange ukrudtsarter og giver græsset mere lys og plads. Kædeharvning kan hjælpe med at trække gamle tuer og dødt materiale op, så nyt græs får bedre betingelser. Sprøjtning bør generelt være sidste udvej på hestefolde og kræver nøje overholdelse af tilbageholdelsesfrister.
Håndtering af hestepærer har også betydning. Hvis de bare bliver liggende, opstår der næringsrige “latrinpletter” med kraftigt ukrudt og vraggræs omkring. På små folde kan manuel opsamling være den mest effektive løsning, mens større arealer kan harves, når hestene er taget af, og vejret er tørt.
Sikkerhed for hestene
Lav en årlig “giftplante-runde” på alle folde, især om foråret og sensommeren, og fjern mistænkelige planter med rod, inden hestene får adgang.
Græstype, sukkerindhold og hestes sundhed
Valget af græsarter hænger tæt sammen med hestenes sundhed. Kort, stresset græs – især i køligt, solrigt vejr – kan have meget højt sukker- og fruktanindhold. Det er en væsentlig risikofaktor for forfangenhed, EMS og andre metaboliske problemer hos nøjsomme heste og ponyer.
Græsblandinger til sådanne heste bør være mere fiberrige og mindre energitætte. Det opnås ved at vælge langsommere voksende arter som rødsvingel, timothe og engrapgræs og undgå dominerende rajgræs og meget kløver. Foldmanagement spiller dog lige så stor rolle: tilstrækkelig hviletid, passende græshøjde og begrænset græsningstid i kritiske perioder.
Der skal være balance mellem at give hestene naturlig græsning, bevægelse og beskæftigelse, og at styre deres indtag af sukker og energi. Brug evt. mundkurve, kortere græsperioder eller kombinationen af græs og hø/høwrap af lavt sukkerindhold for særligt følsomme dyr.
Praktisk observation
Hold øje med huld, hovvarme og adfærd. Små ændringer kan være tegn på, at græsset er blevet for kraftigt, eller at foldstrategien skal justeres.
Medlemmernes praktiske erfaringer og “felt-tips”
Mange hesteejere oplever, at nøglen til velfungerende folde ligger i planlægning – ikke i dyre enkeltløsninger. En simpel foldplan, tegnet på papir eller digitalt, hvor du noterer hvilke folde der bruges hvornår, hvor du eftersår, og hvor du lægger vinterfolde, giver et godt overblik. Kombinér det med faste rutiner for slåning, opsamling af gødning og eftersåning.
I praksis virker følgende ofte godt:
– Slidte ind-/udgangsområder: forstærkning med dræn, grus, gummimåtter eller rullegræs.
– Foder- og vandpladser: flytbare foderstativer, så sliddet fordeles, eller små grusede “øer”.
– Bakker og skråninger: græsblandinger med dybere rødder og evt. ekstra eftersåning hvert år.
– Skyggefulde folde: accepter mere mos og brug robuste skyggetålende arter; undgå for hård græsning.
Små faste rutiner – fx harvning i foråret, eftersåning hver sensommer og pletreparation efter våde perioder – gør, at vedligeholdelsen ikke hober sig op. Mange oplever, at 1–2 dages målrettet foldpleje pr. år sparer dem for flere ugers bøvl senere.
Dokumentér hvad der virker
Notér årstal, blandinger og tiltag. Så bliver det langt lettere at se, hvilke løsninger der faktisk virker bedst på netop dine folde.
Langsigtet vedligeholdelse af græsfolde
Græsfolde er en langsigtet investering, som kræver et flerårigt perspektiv. Selv ved god pleje vil nogle folde efter 4–7 år være så slidte eller domineret af uønskede arter, at en total omlægning giver mening. Her fræses eller pløjes jorden, nivelleres, tilføres evt. jordforbedring og sås helt forfra.
Et praktisk årshjul kan se sådan ud:
– Forår: kædeharvning, evt. gødskning, kontrol af hegn og dræn, fjernelse af vinterens mudderkanter.
– Sommer: slåning/pudsning af vraggræs, opsamling af gødning, overvågning af slid.
– Efterår: eftersåning, kalkning efter behov, etablering/forstærkning af vinterfolde.
– Vinter: så vidt muligt skånsom brug af græsfolde og planlægning af næste sæson.
Løbende kontrol med jordbundsanalyser og pH-test hvert 3.–5. år hjælper dig til at justere gødskning og kalkning, inden problemerne bliver synlige. På den måde kan du arbejde forebyggende fremfor hele tiden at skulle reparere skader.
Tilpasning til ændret hestehold
Ændrer du antal eller type heste, bør du revurdere foldplan, såmængder og græsblandinger – en flok nøjsomme ponyer slider og æder helt anderledes end store rideheste.
Alternativer og supplementer til ren græsfold
Selv den bedste græsfold kan have gavn af supplementer. Urte- og blomsterblandinger kan sås i udvalgte hjørner eller separate “naturfolde” for at øge biodiversitet og give hestene flere forskellige planter at vælge imellem. Mange af disse blandinger har lavere foderværdi, men høj værdi for insekter og jordliv.
Kombineret brug til både græsning og slæt kan også være effektivt. Ved at tage et slæt på nogle folde tidligt på sommeren og bruge dem til græsning senere, får du yngre, mere ensartet græs og kan bedre styre belastningen. Det kræver dog, at du kan undvære arealet til græsning i en periode.
På små, hårdt belastede områder – især ved låger, vand og foder – kan rullegræs være en hurtig, midlertidig løsning. Det kræver stadig god jordforberedelse og hviletid, men giver et færdigt græstæppe, som hurtigt kan tages i brug igen, når det har rodfæstet sig.
Ikke-græsbaserede løsninger
Overvej også grus-, flise- eller løsdriftsarealer som supplement til græsfolde, så du i perioder helt kan spare græsset og stadig give hestene mulighed for bevægelse og udeliv.